Historie

Land: Frankrig
Periode: 1970 - 1981
Antal: 1.876.742
Pris: kr. -

Motor og teknik

Selvbærende karrosseri
Motor fortil på tværs
forhjulstræk
b4/ 1015 ccm
55 hk/ 6500 o/min
Kompressionsforhold 9,1:1
moment 7,2 Nm v. 3500 o/m
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 148 km/t
0-100 km/t: - sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 412/161/- cm
Vægt: 880 kg 

1971 Citroën GS Berline

Trods Citroëns store bidrag til bilens udvikling var det først i 1970, at motorjournalisterne præmierede det officielt. Citroën GS blev i introduktionsåret kåret som årets bil i Europa, og året efter vinder den også titlen i Danmark.

GS var traditionen tro teknisk meget raffineret og designet tidløst. Ikke futuristisk som ID19/DS19 havde været det, men med rene enkle linier, som bevarede sin appeal helt frem til 1986, hvor BXeren overtog.

GS havde hydropneumatisk affjedring hentet fra ID/DS, og nedbremsning foregik med bremseforstærker via skiver på alle hjul. Motoren, som trak på forhjulene, var af samme type som i 2CV; en luftkølet boxer, dog med fire cylindre i GS. Motorens størrelsen, som var bestemt af afgiftsforholdene i Frankrig, var med 55 hk meget svag, og der kom fra 1972 en GS Club med motor på 1222 ccm og 59 hk.

GS-programmet udvides i 1971 men en stationcar (Break) og en 3-dørs (Service).

I 1973 kommer Citroën med en meget spændende satsning: GS Birotor. Modellen havde en 2 rotors Wankelmotor inspireret af samarbejdet med NSU, som brugte en tilsvarende type motor i NSU Ro80. Motoren, som ydede 106 hk, hævede GSs præstationer dramatisk, i det tophastigheden røg fra 155 km/t til 175 km/t, og for første gang havde GS en motor, der matchede køreegenskaber og design. Desværre ramte den uøkonomiske GS Birotor lige midt i oliekrisen. Selv om Birotor var i produktion i næsten to år, blev der kun produceret 847 eksemplarer. I et forsøg på at undgå at have et komplet reservedelslager liggende til Birotor-motoren, forsøgte Citroën faktisk at tilbagekalde alle solgte GS Birotor til destruktion på fabrikken. Missionen lykkedes næsten, så der er kun få overlevende GS Birotor i private hænder.

I 1976 får GS sit første og eneste facelift. Udvendigt er ændringerne til at overse: nye baglygter og en lidt ændret kølergrill. På teknikken er der flere ændringer. Den lille motor på 1 liter udgår til fordel for to nye motorer; en på 1130 ccm med 57 hk (1977) og en på 1299 ccm med 65 hk. Der introduceres desuden en ny variant af 1,2 liters motoren, som yder 64 hk, og GS kan nu leveres med en ny 5-trins gearkasse.

I 1979 kommer GSA, som helt afløser GS i 1981. GSA introduceres som en ny model, men såvel navneligheden som designet og teknikken dækker mere over et facelift, som holder GS i live endnu nogle år.

I 1981 udgår GS af produktion, efter 1.896.742 producerede enheder. GSA fortsætter i produktion frem til 1986, hvor BX kommer.

 


Til Citroën

1971 Citroën GS  
(Foto: brochure/reklame)

Instrumentbord fra Citroën GS
(Foto: brochure/reklame)

1971 Citroën GS
(Foto: brochure/reklame)

Links

Dataguide 1971
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide

Ingen oplysninger

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk