Historie

Land: Italien
Periode: 1971 - 1985
Antal: 3.730.000
Pris: kr. 42.491

Motor og teknik

Motor fortil
forhjulstræk
r4/ 1049 ccm
50 hk/ 5600 o/min
moment 79 Nm v. 3400 o/m
Kompressionsforhold 9,3:1
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag

Præstationer

Topfart: 140 km/t
0-100 km/t: 17 sek. 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 365/153/136 cm
Vægt: 725 kg 

 

1977 Fiat 127 CL1050

Fiat 127 var en af pionererne på sparemarkedet for en ny generation af minibiler, som dukkede op i kølvandet på oliekrisen i begyndelsen af 70'erne. Ford sagde dengang, at Fiat 127 var den direkte inspiration til Fiestaen, som blev introduceret i 1977.

 

De nye minibiler skulle ikke længere blot motorisere arbejderklassen, men under oliekrisen skulle de også være overklassens bevidste valg, der tog hensyn til både økonomi og miljø. Derfor blev raslende og knirkende plastik, motorstøj og et komfortniveau nær nul forbudt.

 

Fiat 127 var den første moderne minibil. Den blev præsenteret i 1971, som en efterfølger til de gamle kendinge 600 og 850. Men 127 adskilte sig markant fra forgængerne. Motoren var flyttet om foran og placeret på tværs. Sæderne var velpolstrede og kabinen, som nu reelt kunne rumme 4 personer, gav i det hele taget en fornemmelse af komfort. Med forhjulstræk, frontplaceret motor og McPherson forhjulsophæng var køreegenskaber rigtig gode, langt bedre end i mange større og dyrere biler. Samlekvaliteten var ligeledes forbedret, og med det moderne hatchback-design, var Fiat 127 et behageligt og billigt transportmiddel med stor brugsværdi.

Fiat 127 solgte rigtig godt, og andre bilmærker fik hurtigt øjnene op for 127s kvaliteter. I løbet af 6 år var der ikke en europæisk bilproducent, som ikke kunne tilbyde en minibil med samme konfiguration som Fiat 127: Ford Fiesta, Peugeot 104, VW Polo mv.

Alle ville have deres bid af kagen, og derfor blev en ny model af 127 fremskyndet. I 1977 kom 127 1050 CL, som havde fået et omfattende facelift, en større motor og et nyt interiør. I 1982 fik bilen endnu et facelift og kunne nu også fås i en Sport med 1,3 liters motor. Da model 127 udgik af produktion i 1985, havde den stadig et stort publikum.

 

 

Tilbage til Fiat

 1977 Fiat 125 CL1050

Links

 

Dataguide 1977
Historiske milepæle 1976 til 2000
 

Købers guide


Stærk motor, gearkasse og bremser. Elsystemet er ofte dårligt. Rust er et stort problem. 

De første modeller med runde forlygter, forkromede kofangere og lygtekanter er de mest attraktive. Der er massere af reservedele, som også er meget billige. Pas på med hjemmelavede istandsættelser. Mange huller er blevet lappet efterhånden, som pletterne er dukket frem.

Et godt eksemplar kan uden problemer bruges som hverdagsbil. 

 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk