Historie

Land: Italien
Periode: 1969 - 1983
Antal: 2.776.000

Motor og teknik

Motor fortil på tværs
forhjulstræk
r4/ 1116 ccm
55 hk/ 6000 o/min
moment 77 Nm v. 3200 o/m
Kompressionsforhold 8,88:1
4 trins manuel gearkasse
skivebremser for, tromler bag

Præstationer

Topfart: 140 km/t
0-100 km/t: 14,8 sek 

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 386/159/142 cm
Vægt: 815 kg 

1969 Fiat 128

Udover at være afløseren for Fiat 1100 var dette også Fiats første forhjulstrukne bil. De principper, som Fiats konstruktionsafdeling under ledelse af Dante Giacosa præsenterede i april 1969, danner grundlag for principperne i Fiats moderne biler.

Motoren var kompakt og ekstrem overkvadratisk med en boring på 80 mm og slaglængde på kun 55,5 mm. I følge Fiat havde motoren først sit røde felt ved 8000 omdr./min.  Gearkassen var placeret på linie med motoren, og gearskiftet var hurtigt og præcist.

Og det var netop motor og gearkasse der vandt biljournalisternes hjerte og overtalte dem til at kåre den til årets bil i 1970. FDM beskrev motoren som en perle, der var livlig og energisk ved såvel høje som lave omdrejninger.

128 kunne fås i 3 karrosserier: sedan 4 dørs, sedan 2-dørs og en stationcar. I første omgang kun med en 1,1 liters motor men i 1971 kom en "heftig" 128 Rally med en 1,3 liters motor på 67 hk.  I 1974 kommer en mindre kraftig 1,3 liters med 60 hk til standardmodellerne.

128 Rally udgår i 1976, som også er året, hvor 128 for et kraftigt facelift. De mest markante ændringer er sorte kofangere og firkantede lygter. Indvendig får bilen helt nyt instrumentbord, mens motorprogrammet er uændret.

Med Fiat Ritmos introduktion i 1978 starter en stille udfasning af Fiat 128. 1,3 liters motoren udgår, og efter et dalende salg udgår 128 i 1983 af produktionen på fabrikken i Italien. Yderligere 2 år fortsætter produktionen i Brasilien.

Tilbage til Fiat

 1969 Fiat 128
(Foto: brochure/reklame)

1969 Fiat 128
(Foto: brochure/reklame)

1976 Fiat 128
(Foto: brochure/reklame for 1976 model)

Links

Dataguide 1969
Historiske milepæle 1951 til 1975
 

Købers guide

Ingen oplysninger
 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk