Historie

Land: Tyskland
Periode: 1986 - 1992
Antal: ca. 18.000
Pris: ca. kr. 500.000

Motor og teknik

Selvbærende karrosseri
langsliggende motor fortil
baghjulstræk
r4/ 2.302 ccm
195 hk/ 6750 o/m
moment 225 Nm v. 4.750 o/m
Kompressionsforhold 9.6:1
5 trins manuel gearkasse
skivebremser for og bag

Præstationer

Topfart: 235 km/t
0-100 km/t: 6,9 sek

Mål og vægt

Mål (l/b/h): 433/168/137 cm
Vægt: 1100 kg

 

1986 BMW M3 (E30)

Rygterne fortæller, at M3 blev virkelighed, fordi BMW ikke længere kunne ignorere den succes, som ærkerivalen Mercedes siden 1983 havde haft med 190E 2,3 16V. Såvel udenfor banerne som i Touring Car Gruppe A løb Mercedes med opmærksomheden.

BMWs kendetegn, den 6-cylindrede rækkemotor, var for tung og havde ikke nær den omdrejningsvillighed, der skulle til for at konkurrere med Mercedes 190. Så BMW måtte en tur i motorsportsafdelingens Formel 1 og 2, hvorfra motorblokken blev fundet. M5s topstykke fik ”skåret” 2 toppe af, og det hele blev samlet til en 4-cylindret 16-ventilet motor på 2,3 liter. For at bilen kunne godkendes til Gruppe A, skulle karrosseriet have plads til fire anvendelige sæder. Så motoren blev skruet ned i BMWs mindste karrosse, en 2-dørs 3-serie model E30, som fik strammet undervognen op og fik et mere aerodynamisk design. Faktisk var kun tag og motorhjelm fælles med den almindelige 3-serie.

Derudover skulle der bygges mindst 5.000 eksemplarer til salg hos forhandlerne.

M3 blev en øjeblikkelig succes. Den vandt mange sejre i touring car mesterskaberne såvel nationalt som internationalt. Men det skal bemærkes, at M3 ikke opnåede samme dominans som Mercedes 190E. Hertil var Sierra RS Cosworth for stærk en konkurrent. Men mens de fleste producenter stillede op med voldsomt modificerede biler til løb, valgte enkelte producenter, som fx BMW at bygge biler, hvor banebil og gadebil stort set var identiske. Derfor var M3 noget af det tætteste, de heldige ejere kom på en Gruppe A bil til almindelig gadebrug.

På trods af relativ få kræfter efter moderne målestok, hvor fx en Skoda Octavia RS har 200 hk, er den stadig et ikon indenfor de gadebiler, som blev udviklet til motorsport. Og husk på, at bilens 195 hk blev opnået uden brug af turbo eller kompressor. Senere og for at følge med konkurrenterne blev M3 løbende forbedret. Sidste model fra 1992, M3 Sport Evolution, ydede 235 hk. Igen uden turbo.

Produktionen af M3 E30 stoppede I 1992, hvor den blev afløst af M3 E36.E36 fik en 6-cylindret rækkemotor.Senest er den nye M3 med V8-motor. Der er således langt fra den første M3 til den nuværende model.  

 

 

1986 BMW M3 E30
(Foto: BMW. 1986 BMW M3 E30)

1986 BMW M3 E30
(Foto: BMW. 1986 BMW M3 E30)

1986 BMW M3 E30
(Foto: BMW. 1986 BMW M3 E30)

Links

 

Dataguide 1986
Historiske milepæle 1976 til 2000
 

Købers guide


Ingen oplysninger

 

Copyright  1995 - 2010 klassiskebiler.dk - Elmedals Allé 8 - 5250 Odense SV - klassiskebiler@klassiskebiler.dk