Historie

Land: Italien
Pris: 44.998 kr
Produceret: 1972 - 1983
Antal: 567.093 (alle)

Tekniske data

4-cylindret boxermotor
1.186 ccm
63 hk v/ 6.000 omdr.
Mål (l/b/h): 389/159/137 cm
Vægt: 835 kg
0-100 km/t: 14,8 sek
Topfart: 148 km/t

Konstruktion

4-dørs hatchback med motor placeret foran på langs, forhjulstræk, 4-trins gearkasse

Retro TV

1976 Alfa Romeo alfasud


Alfasud blev præsenteret på Turin Motor Show i 1971 og solgt fra august 1972. I de første 2 år kun som 4-dørs og med 1,2 liters motor. Rudolf Hruska stod for den tekniske konstruktion, som var den første Alfa Romeo med forhjulstræk og boksermotor. Valget af motortype afspejlede Hruskas tidligere engagement hos VW. Giorgio Giugiaro stod for designet.

Alfasud reddede mærket gennem 70ernes oliekrise, som ellers tog livet af mange eksklusive mærker, hvor Alfasud var et opgør med et uforbeholdent fokus på design og køreegenskaber og komfort, og i stedet åbnede Alfasud dørene til middelklassen, hvor produktionsomkostninger og driftsøkonomi var de væsentligste parametre.

Selv om Alfasud var et brud med traditionerne, var køreglæden intakt og motorpressen roste bilen til skyerne, hvor det også specielt var bilens køreegenskaber, der blev fremhævet.

En ellers flot debut falmede imidlertid. Kvaliteten var ringe, og vand og salt fik bilen til at ruste påfaldende meget i forhold til konkurrenterne. Alligevel må det siges, at Alfasud blev en stor succes for Alfa Romeo, når man tager i betragtning, at det var Alfa Romeos første forsøg på en mere almindelig familiebil.

Alfasud blev erstattet af Alfa Romeo 33 i 1983. Nogen ny bil var Alfa Romeo 33 dog langt fra. Platformen var nemlig hentet direkte fra Alfasud.

/ Sidst opdateret den 17. februar 2018

Om Alfa Romeo

Alfa Romeo er den billige genvej til Italiensk fuldblod. Og det har mærket altid været. Gennem mere end et århundrede er det blevet til en perlerække af smukke biler - alle er endt som klassikere. Fantastiske køreegenskaber har komplementeret de smukke designs... læs mere

Hvad skete der i 70'erne?

Biler fra 1970'erne
Samfundet i 1970'erne
Opfindelser 1976 - 2000

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark