1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1980'erne - Vindtunneller og plastikpaneler
Europa kom gennem 70'erne med skindet på næsen og oplevede igen en økonomisk vækst, der kunne mærkes. Men det blev aldrig helt det samme. Alt blev tyndere, lettere og endnu mere imiteret end det nappa, som amerikanerne kaldte læder i 70'erne. Effektiviteten på fabrikkerne var blevet så velpoleret, at der ingen chancer blev taget. Bilerne lignede hinanden. Vindtunneller, CW værdi og vægt bestemte, om plastikken skulle være brun, bordaux eller beige.
USA var hårdt ramt. Efter tre årtiers uafbrudt vækst slog recessionen med oliekrisen i 1973 benene væk under den amerikanske bilindustri. Med ganske kort varsel forsvandt interessen for dollargrinene. Nogle forsøg på at introducere amerikanske biler bygget til Europa mislykkedes. Hovedsageligt fordi amerikanerne ikke helt kunne lægge de store motorer på hylden, og fordi samlekvaliteten var særdeles ringe. De amerikanske biler var derfor ikke repræsenteret i Europa i nævneværdigt omfang i 80'erne.
I Europa var kampen om mellemklassekunderne intensiveret ved ankomsten af en ny aktør - Japan. I 60'erne havde de taget fingeren, i 70'erne hånden og nu kom turen til armen. Japan satte standarden. Hvad japanerne gjorde, gjorde Ford, Opel, VW og alle de andre også. Japan blev indbegrebet af effektivitet og kvalitet. Bilerne var billige og driftssikre, og uanset hvor meget de andre producenter prøvede at slå på patriotisme, tradition og sikkerhed, så slog den japanske bilindustri for alvor igennem i 80'erne.
Hvad skete der i 80'erne?
Biler fra 1980'erne
Opfindelser 1976 - 2000
Samfundet i 1980'erne
