Historie

Land: Tyskland
Pris: ca. 3.000.000 kr
Produceret: 1984 - 1986
Antal: ca. 200

Tekniske data

5-cylindret rækkemotor
2.133 ccm
300 hk v/ 6.500 omdr.
Mål (l/b/h): 416/180/135 cm
Vægt: 1000 kg
0-100 km/t: 4,8 sek
Topfart: 250 km/t

Konstruktion

3-dørs hatchback med turbomotor placeret foran på langs, permanent firehjulstræk, 5-trins gearkasse

Retro TV

1985 Audi Quattro Sport


Firehjulstræk blev latterliggjort af konservative motorjournalister og bilfabrikanter. Det støjede, var uøkonomisk, gav dårlige køreegenskaber og så var det helt umuligt at montere på kraftige biler.

Påstandene passede indtil Audi Quattro i 1982 vandt verdensmesterskaberne i rally. Model A1 og A2, eller Ur-Quattroen, som den i dag kaldes, var et resultat af stædige ingeniører hos Audi, som præsenterede den kommende verdensmester på biludstillingen i Geneve marts 1980.

Audis ingeniører forfinede teknikken yderligere og skabte Audis måske mest eksklusive og eftertragtede bil til dato, Audi Quattro Sport. Gadeversionen kostede knap 600.000 kr. uden afgifter. For de penge fik man turbomotor, karrosseri i aluminium, glasfiber og kevlar samt præstationer, som Ferrari og Porsche kun lige kunne hamle op med. Det var en rendyrket rallybil. Den havde ventilerede skivebremser på alle fire hjul, ABS, sportssæder med H-seler, hård undervogn og spartansk indretning. Der blev kun bygget lidt over 200 Quattro Sport, hvilket var kravet til serieproduktion, og hermed adgangen til Rally, hvor den debuterede i efteråret 1984. I forhold til Ur-Quattroen var Sport kortet med 32 cm, som skulle gøre den både lettere og mere agil.

Efter moderne målestok var køreegenskaberne tvivlsomme. Der var ingen elektroniske hjælpemidler. Styringen var voldsom tung, hvor firehjulstrækket trak kontra, hvis ikke der blev holdt godt fast i rattet. Der var et voldsomt turbolag, som krævede at den blev holdt i høje omdrejninger, hvis den skulle bestille noget.

Til gengæld var den ekstrem hurtig på grus. I rallytrim udviklede de sidste versioner op imod 600 hk, hvilket gjorde den stort set lige så hurtig på grus som på asfalt. Officielle fabrikstal fra 0-100 km/t er der ikke på rallybilen, men den skulle være målt til tider, som tangerede datidens Formel 1 racere - vel at mærke på grus. Svinghastighederne var også ekstreme, hvor firehjulstrækket bogstaveligt talt trak bilen rundt i en karakteristisk glidende og ubesværet sidelæns bevægelse.

Audi Quattro Sport gik i de sidste versioner under modelnavnet S1, og selv om "S"-navnet nogle år var glemt, så er det forgængeren for de senere "S"-modeller, som er Audis topmodeller - alle med firehjulstræk naturligvis.

 / Sidst opdateret den 17. februar 2018

Om Audi

Den fjerde ring i Auto Union kom fra Danmark. Danskeren Jørgen Rasmussen var tiltrukket af den mekaniske udvikling i Tyskland, hvorfor han i 1904 slog sig ned i Chemnitz. Virksomheden, som han etablerede, beskæftigede sig hovedsageligt med dampmaskiner, men forbrændingsmotoren havde fanget hans opmærksomhed... læs mere

Hvad skete der i 80'erne?

Biler fra 1980'erne
Samfundet i 1980'erne
Opfindelser 1976 - 2000

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark