Tema om Muscle Cars på klassiskebiler.dk

Forside / tema / 80er biler

80er biler

Måske husker du 80erne for kartoffelkuren, som i 1986 var Schlüter-regeringens værktøj til at få rettet op på et offentligt overforbrug gennem et årti. Fast kronekurs og en stram indkomstpolitik spændte livremmen mange huller ind og gjorde Skoda og Lada til to af danskernes foretrukne bilmærker.

Eller også har du lært i skolen, at Sovjetunionen skar de sidste tænder i et endeligt forsøg på at få det mentale verdensherredømme. Et verdensherredømme som i sidste ende strøg over atlanten, da Berlinmuren natten til den 10. november 1989 faldt, 2 år efter den amerikanske præsident Ronald Reagan havde udtalt "tear down this wall". Tyskland og i særdeleshed Vestberlin blev for en stund oversvømmet af osende Trabier og Skodaer med millioner af km på tælleren.

Eller også husker du bare dine sejlersko og din Ball-trøje, mens du sad i fars fantastiske Toyota Corolla, som senere viste sig være stort set uopslidelig og en torn i øjet på de europæiske bilfabrikanter. Turen med kæresten kunne gå til McDonalds, som i 1981 åbnede sin første restaurant i Danmark. På båndspilleren lyttede I måske til George Michael. Det var dengang alle stadig troede, han var hetero.

Fattigfirserne med mindre kød og flere kartofler var også et årti, hvor fokus på økonomi og effektivitet gav grobund for nye innovative opfindelser. IBM opfandt navnet PC i 1980 og kalkulerede med, at de ville sælge 50.000 styk af deres nye personlige computer. IBM var ikke klar over, hvad de stod med mellem hænderne. Commodore 64, som blev lanceret i 1983, blev den computer, som for alvor førte danskerne ind i den digitale tidsalder. Mange af disse digitale opfindelser kom fra rumfartsindustrien og havde forinden rundet en tur i rummet fx med verdens første rumfærge Columbia, som første gang blev sendt op den 12. april 1981.

Plastik, kileform og MPV

Som i andre brancher fik også bilindustrien for alvor øjnene op for plastikkens egenskaber som lav vægt og lang holdbarhed. Plastik blev derfor et meget markant designelement på firsernes biler. I starten som små plastkofangere, der senere voksede til store plastikgrin, som bredte sig til siderne. Se bare en Mercedes E fra slutfirserne eller Ford Scorpio anno 1987.

I den billigere ende var det Fiat med Ritmo og Regata, der førte an med store plastpaneler, som efter kort tid viste sig at være de rene snavssamlere og i et fugtigt klima som det danske, også rigtig effektive rugekasser for rust.

Også indvendigt bredte plastikken sig. Der blev skelnet mellem hård og blød plast, hvor den bløde af slagsen af uransagelige årsager blev stemplet som god kvalitet.

Betegnelsen kileform blev et mantra, når nye modeller skulle designes. De lodrette linier blev stillet på skrå, og de vandrette røg ud af water. Bilbrochurer uden et foto fra en vindtunnel var fra Østeuropa.

Det var stadig den traditionelle sedan og den mere moderne hatchback, som var danskernes foretrukne bil. Stationcars var i begyndelse af 80erne stadig et appendiks i bilrevyen, men stadig flere bilmærker begyndte at tilbyde populære modeller i stationcars, som enten kunne fragte håndværkerens værktøj rundt i et lidt mere handy køretøj end en traditionel kassevogn, eller også var den et alternativ til den børnerige familie, som krævede lidt ekstra plads i bagagerummet.

Renault satsede det ene hjul ved at lancere Renault Espace, som var en helt ny biltype. En bil som sprængte rammerne for plads med højt til loftet, masser af sæder og panorama view hele vejen rundt. En familieflytter til de særligt krævende og med mange penge på kortet - Dankortet blev som Espacen nemlig lanceret i slutningen af 1984. Espacen blev sammen med Renault Scenic senere reference i en ny bilklasse: MPV (Multi Purpose Vehichle).