Historie

Land: England
Pris: - kr
Produceret: 1962 - 1963
Antal: 75

Tekniske data

8-cylindret V-motor
4.265 ccm
264 hk v/5.800 omdr.
365 Nm v/4.800 omdr.
Mål (l/b/h): 385/155/125 cm
Vægt: 916 kg
0-100 km/t: 5,5 sek
Topfart: 233 km/t

Konstruktion

2-dørs roadster med motor placeret foran på langs, baghjulstræk, 4-trins gearkasse

Retro TV

1962 AC Cobra 260 MKI


Carroll Shelby står bag AC Cobra. Det var absolut den kraftigste og hurtigste bil, som var på markedet, da den blev lanceret i 1962. I april 1961 præsenterede Shelby AC for en Ace med en kraftig V8-motor fra Ford. Da bilen kom i udgaven Cobra, var chassis og affjedring identisk med Ace, men aluminiumskarrosseriet var gjort mere svulmende.

Bilen var let, så den kraftige motor gav bilen en eminent accelerationsevne. Med den høje gearing, følsomme kobling, den kraftige Ford-motor og det lette chassis var bilen skabt til høje hastigheder og skarpe kurver. Trafik, lyskryds og ubetinget vigepligt hørte derfor til nogle af de trafikale barrierer, som chaufføren af en AC Cobra skulle overvinde. Ligeledes var styringen tung, så parkering var mildt sagt en prøvelse. Bilen blev introduceret med en 4,3 liters motor (260 CUI), men kom senere også i en 4,7 liters (289 CUI) og en 7 liters version. Sidstnævnte ydede 490 hk, hvilket gav bilen en topfart på 290 km/t. Denne version var hurtigste serieproducerede bil på denne tid. Bilen accelererede fra 0-100 km/t på 4,2 sekunder.

Cobra blev produceret som en åben roadster. Til racerløb blev der udviklet en Cobra Coupé, hvor den bedre aerodynamik skulle sikre bilen en højere tophastighed.

Cobra er blevet produceret i et utal af kopivarianter, og den kan stadig købes.

 / Sidst opdateret den 25. marts 2018

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark