Historie

Land: Tyskland
Pris: ? kr
Produceret: 1968 - 1972
Antal: 416.852 (60/75/80/90)

Tekniske data

4-cylindret rækkemotor
1496 ccm
55 hk v/ ? omdr.
Mål (l/b/h): ?/?/? cm
Vægt: 980 kg
0-100 km/t: 19,9 sek
Topfart: 138 km/t

Konstruktion

4-dørs sedan med motor placeret foran på langs, forhjulstræk

Retro TV

1968 Audi 60L


Da Audi genopstod i 1965 var det under ledelse og ejerskab af VW. Heinrich Nordhoff, VWs magtfulde direktør besluttede, at navnet DKW, som VW også ejedede, skulle udgå til fordel for navnet Audi. Bortset fra navnet var der derfor ikke meget nyt under solen, da den første Audi blev præsenteret i september 1965. Den var blot en lettere faceliftet DKW F102, og selv om den oprindelige 2-takts motor på 1175 ccm blev erstattet af en ny 4-takts motor på 1,7 liter, så var bilen stadig en ren DKW-produktion. 4-takts motoren var nemlig udviklet under Daimler-Benz's ejerskab af DKW. Måske det er forklaringen på, at den første Audi ikke fik nogen officiel modelbetegnelse? Men af hensyn til reservedelskatalogernes skelnen mellem de senere modelvarianter, blev den første Audi derfor benævnt F103.

I 1966 fulgte 2 modelvarianter. De var fortsat baseret på den gamle DKW F102, men nu indførte Audi modelnavne. Den oprindelige Audi fik tilføjet et L i navnet, mens de 2 nye modeller fik navnene Audi 80 og Audi Super 90, hvor nummeret indikerede antallet af hestekræfter målt i SAE. Denne logik forsvandt dog allerede i 1968, hvor Audi 100 blev præsenteret. Audi 100 havde nemlig kun omkring 80 hk. Som det også i dag er VW koncernens koncept, kunne de nye modeller leveres stort set efter kundens ønske. Der var et utal af farve- og interiørkombinationer, og de kunne leveres med 3 typer karrosserier: 2-dørs eller 4-dørs sedan og en 3-dørs stationcar (Variant).

I 1968 kom de motormæssigt lidt mindre Audi 75 og så denne Audi 60. Motoren var samme konstruktion som i Audi 80 og Audi 90, men slagvolumen var reduceret til 1,5 liter. Ved præsentationen af den nye Audi 80 i 1972 udgik den gamle modelrække, som var baseret på DKW F102. Den nye model adskilte både teknisk og designmæssigt fra den gamle. Væk var de runde bløde linier fra 60'erne til fordel for et lidt mere kantet design uden krom.

/ Sidst opdateret den 17. februar 2018

Om Audi

Den fjerde ring i Auto Union kom fra Danmark. Danskeren Jørgen Rasmussen var tiltrukket af den mekaniske udvikling i Tyskland, hvorfor han i 1904 slog sig ned i Chemnitz. Virksomheden, som han etablerede, beskæftigede sig hovedsageligt med dampmaskiner, men forbrændingsmotoren havde fanget hans opmærksomhed... læs mere

Hvad skete der i 60'erne?

Biler fra 1960'erne
Samfundet i 1960'erne
Opfindelser 1951 - 1975

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark