Historie
Land: Frankrig
Pris: ? kr
Produceret: 1961 - 1970
Antal: ?
Tekniske data
2-cylindret boksermotor
602 ccm
26 hk v/ 4.750 omdr.
? Nm v/?00 omdr.
Mål (l/b/h): 392/145/152 cm
Vægt: ? kg
0-100 km/t: ? sek
Topfart: 110 km/t
Konstruktion
4-dørs sedan med motor placeret foran på langs, forhjulstræk
Retro TV
1965 Citroên Ami6
Springet mellem Citroens 2CV og D-model var stort, og den købestærke mellemklasse voksede. Der var behov for en model over den skrabede og simple 2CV og under den luksusbetonede DS19. 2CVs platform blev valgt som basis, for den havde en formiddabel affjedring, og så var den billig i produktion. Den nye bil skulle konkurrere med Renault Dauphine og Peugeots 404, derfor fik den en større motor. Designet stod Flaminio Bertoni for. Det blev mere anonymt og strømlinet - den måtte ikke være for anderledes, hvis den skulle tiltale mellemklassen. Eftersigende var Bertoni meget tilfreds med resultatet, som han betragtede som hans personlige favorit.
Modellen fik navnet Ami 6, hvor seks-tallet stod for motorens slagvolumen på 0,6 liter. Ami betyder “Ven” på fransk og “kærlighed” på Italiensk. Det påstås, at det er den Italienske betydning, som gav bilen navnet. Ami 6 blev præsenteret i april 1961. Den blev bygget på Citroêns fabrik i La Janais, som dengang var ny. Ami 6 havde en lille 2-cylindret luftkølet boksermotor, som var identisk med 2CVens men med en slagvolumen på 602 ccm mod 2CVens 425 ccm. Motoren ydede 20 hk, men den steg i produktionstiden til 26 hk i 1964, 28 i 1968 og fra 1969 til 1970 til 35 hk.
I 1964 fulgte en stationcar (Break), som fik større succes end den oprindelige Berline. I 1970 afløstes Ami 6 af Ami 8. De var teknisk identiske, og endnu en gang blev designet pudset af, så det blev endnu mere konventionelt.
/ Sidst opdateret den 4. marts 2018
Om Citroên
Det var forretningsmanden Citroën, der med omhu og spekulation opbyggede imperiet, men det var kunstneren André, som tiltrak kundernes opmærksomhed. Allerede fra starten var bilerne innovative og anderledes. Og Citroëns branding, et ord som næppe var kendt på denne tid, skete med effektive og storslåede midler... læs mere
Hvad skete der i 1960'erne?
Biler fra 1960'erne
Samfundet i 1960'erne
Opfindelser 1951 - 1975