Historie
Land: England
Pris: ? kr
Produceret: 1963 - 1965
Antal: 1.059
Tekniske data
6-cylindret rækkemotor
3.995 ccm
282 hk v/ 5.500 omdr.
390 Nm v/3.850 omdr.
Mål (l/b/h): 457/168/? cm
Vægt: 1.502 kg
0-100 km/t: 7,1 sek
Topfart: 225 km/t
Konstruktion
2-dørs coupé med motor placeret foran på langs, baghjulstræk, 5-trins gearkasse
Retro TV
1964 Aston Martin DB5
Aston Martin DB5 er én af de mest berømte biler i verden. I en specieludgave sad Ian Flemmings James Bond ved rattet i filmene "Goldfinger" og "Thunderball". Efter at BMW Z3 i en årrække havde udkonkurreret Aston Martin som James Bonds foretrukne køretøj, gjorde DB5 comeback i 1995 i "Golden Eye".
DB5, som blev lanceret i september 1963, blev markedsført som en ny model. Men den var i virkeligheden blot en mindre opdatering af DB4. Standardmotoren i DB5 blev motoren fra DB4 Vantage, som var topmodellen i DB4-serien. Det betød en slagvolumen på 4 liter og 282 hk. Kort efter introduktionen blev den oprindelige 4 trins gearkasse fra DB4 erstattet af en 5 trins ZF gearkasse.
Udvendigt var lygterne skråtstillede, forskærmene mere vindglatte, og karrosseriet var en anelse længere end DB4s. Ellers lignede de to modeller til forveksling hinanden. Udstyret var forbedret med blandt andet elektriske vinduer som standard og airconditioning kunne nu fås som ekstraudstyr. DB-serien var blevet en luksusbil, hvilket også kunne ses på den betydelige mervægt, som DB5 måtte slæbe rundt på i forhold til forgængeren.
DB5 kunne fås i en speciel Vantage, som kun blev bygget i 64 eksemplarer. I DB5 Vantage var de 3 SU karburatorer udskiftet med 3 Webere, hvilket gav motoren 314 hk. Den større ydelse kunne accelerere bilen fra 0-100 km/t på bare 6.5 sekunder.
Udover coupé- og cabrioletversionerne kunne DB5 også fås i en for bilklassen meget ualmindelig udgave. Karrosseribyggeren Harold Radford byggede nemlig 12 stationcars med modelnavnet Shooting Brake.
DB5 blev i 1965 erstattet af DB6.
/ Sidst opdateret den 12. marts 2018
Om Aston Martin
Det startede i 1913 da Robert Bramford og Lionel Martin byggedes deres første bil, en bil som kun havde til formål at skulle konkurrere mod Bugatti's racere. Efter 1. verdenskrig gik Robert Bramford på pension og Lionel Martin overtog hele firmaet. Efter overtagelsen fik Martin stor succes... læs mere
Hvad skete der i 1960'erne?
Biler fra 1960'erne
Samfundet i 1960'erne
Opfindelser 1951 - 1975