Historie
Land: England
Pris: ? kr
Produceret: 1953 - 1956
Antal: 14.634
Tekniske data
4-cylindret rækkemotor
2.660 ccm
90 hk v/ 4.000 omdr.
195 Nm v/2.500 omdr.
Mål (l/b/h): 385/154/125 cm
Vægt: 953 kg
0-100 km/t: 10,3 sek
Topfart: 178 km/t
Konstruktion
2-dørs roadster med motor placeret foran på langs, baghjulstræk, 3-trins gearkasse, tromlebremser for og bag
Retro TV
1953 Austin-Healey 100 BN1
Den originale "Big Healey" er denne model 100, som blev præsenteret på Earls Court Motorshow i 1952. Don Healey havde bygget dette ene eksemplar i hans lille fabrik i Warwick. Bilen, som mekanisk var baseret på Austin A90, var også planlagt bygget under navnet Healey, men da Austins Leonard Lord så hvilken positiv omtale den fik, lavede Leonard Lord en aftale med Don Healey om at masseproducere bilen på Austins fabrik i Longbridge. Ikke uvæsentligt for Austin blev bilens navn samtidigt ændret til Austin Healey.
Idéen til bilen fik Don Healey, fordi der på det amerikanske sportsvognsmarked var et hul mellem Jaguar XK120 og den lille MGT. Hans iagttagelse ramte plet, da over 80% af model 100 senere blev eksporteret til USA.
Selvom "The Big Healeys" normalt forbindes med en stor sekscylindret rækkemotor havde model 100 "kun" fire. I 1956 kom afløseren 100-6, som fik den sekscylindrede rækkemotor, der var basis i de senere modeller. Model 100 blev produceret i 2 varianter, BN1 og den senere BN2, som havde henholdsvist en 3-trins og en 4-trins gearkasse. Det var den eneste forskel på de 2 modelvarianter.
/ Sidst opdateret den 26. marts 2018
Om indsæt bilmærke
Donald Healey, som oprindeligt drev et værksted i Cornwall, begyndte at interessere sig for bilindustrien i 30'erne. Efter lidt arbejde hos... læs mere
Hvad skete der i 1950'erne?
Biler fra 1950'erne
Samfundet i 1950'erne
Opfindelser 1951 - 1975