Alt om El-Trans A/S om klassiskebiler.dk

Forside / Bilmærkerne / El-Trans A/S

El-Trans A/S - passt

En amerikansk undersøgelse viser, at der i 1896 var 1575 eldrevne og 986 benzindrevne biler i USA. Elbiler var tæt ved indgangen til det 20 århundrede den dominerende form for moderne transport. Men verdenskrigene stoppede udviklingen i eldreven transport. De var tunge og rækkevidden begrænset. Og i krig kunne der være langt til nærmeste stikkontakt. Derfor rettede udviklingen sig mod diesel- og benzindrift.

Med stigende oliepriser i 70´erne og først i 80´erne rettede blikket sig igen mod alternative drivmidler, og Elbilerne blev taget til nåde. Udover at være billige i drift, så kunne de både reducere forureningen i storbyerne og udnytte vedvarende energi.

Det var her ingeniøren Steen V. Jensen så mulighederne i elbilen. Ud fra filosofien om at 80% af danskerne havde under 15 km til arbejde, og at flertallet kørte alene, begyndte danskeren udviklingen af et lille eldrevet køretøj, som kunne opfylde de krav.

Resultatet blev et 3-hjulet eldrevet køretøj med plads til én voksen og et til to børn. At bilen blev eldrevet og måtte nøjes med 3 hjul var ingen tilfældighed. Eldrevne køretøjer var fritaget for såvel registreringsafgift som vægtafgift. Og med tre hjul kunne bilen indregistreres som motorcykel, hvilket gav adgang til billig forsikring og gratis parkering i de større byer. Den lille bil havde en tophastighed og rækkevidde rettet mod kørsel i byområder.

U36, som prototypen hed, var primært støttet af Teknologistyrelsen og Maskinfabrikken Dronningborg, hvor Steen Jensen var ansat. Den blev præsenteret for danskerne på "Biler i Bella" i 1985, hvor den fik en masse god omtale. Derfor var optimismen stor, da der skulle søges investorer til at bringe bilen i serieproduktion. Men her opstod de første forbehold overfor en dansk elbil-produktion. Det var ikke muligt at rejse de nødvendige 90 millioner kroner på traditionel vis. I stedet forsøgte Sten Jensen at rejse kapitalen ved at udstede folkeandele á 20.000 kr. Med hjælp fra flere tusinde private lykkedes det, og firmaet bag Steen Jensens Elbil, El-trans A/S, kunne i 1986 påbegynde opførelsen af en ny fabrik.

I første halvdel af 1987 kunne den første Mini-El, eller "Ellert" som den blev døbt i folkemunde, rulle ud fra fabrikken i Randers. Salget stod mål med forventningerne, den positive omtale i pressen fortsatte, så Sten Jensens elbil tegnede til at blive den længe ventede succes i dansk bilproduktion. Desværre viste det sig hurtigt, at der under udviklingen var fokuseret for meget på prisen og for lidt på kvalitet. Allerede sidst i 1987 viste de første fejl sig, og El-Trans A/S måtte flere gange indkalde samtlige solgte biler til ekstraordinære servicearbejder. Det blev dyrt, og i oktober 1988 gik El-Trans A/S konkurs.

En overgang så det ud til, at rettighederne til produktionen skulle gå til udlandet, men det lykkedes alligevel en række investorer at beholde rettighederne på danske hænder. Det nye selskab, El-trans 89 A/S, som skulle reetablere produktionen, satte straks en udviklingsproces i gang. Formålet var at fjerne den første models mange fejl og samtidigt videreudvikle bilen. På dette tidspunkt valgte Steen Jensen at forlade virksomheden.

I 1989 kunne en forbedret model af Mini-El, Mini-El City, præsenteres. Udover kraftige forbedringer af elektronikken, var motoren kraftigere, og motorstyringen var ændret, så bilen havde en mere almindelig hastighedsregulering, hvor den første model kørte med fuld kraft, når den rundede 15 km/t. Men der hang nu en sort sky over El-Trans A/S. Det nye selskab havde forpligtet sig til at afhjælpe fejl på de første Mini-El, og samtidigt havde de mange fejl medført negativ omtale. Salgstallene dalede, og igen i 1991 var det nødvendigt med en reorganisering af virksomheden og en ny kapitalindsprøjtning.

Endnu engang blev produktionen flyttet til et ny selskab, Citycom Randers A/S, som fortsatte produktionen af den forbedrede model Mini-El City. Efter endnu 4 år i Danmark erkendte man, at den dårlige start i Danmark havde ødelagt bilens udviklingmuligheder herhjemme. I 1995 flyttes produktionen derfor til Tyskland, hvor den frem til ca 2012 blev produceret af Citycom AG i Aub.

Den tyske model var designmæssigt identisk med Steen Jensens model, men teknisk er der sket en lang række forbedringer.

I det berømte bakspejl er der bred enighed om, at Steen Jensen havde et godt koncept. Men frygten for at en høj anskaffelsespris ville skræmme potentielle købere væk gjorde, at der blev sparet på kvaliteten. Samtidigt valgte man en for svag motor, så Mini-El havde svært ved at følge med i bytrafikken. Rygterne om driftsproblemer spredtes lynhurtigt, og siden den første konkurs i 1988 var det op ad bakke for Steen Jensens elbil i Danmark.