Historie

Land: Sverige
Pris: ? kr
Produceret: 1969 - 1975
Antal: 155.068 (inkl. 164E)

Tekniske data

4-cylindret rækkemotor
2.978 ccm
130 hk v/ ?00 omdr.
217 Nm v/?00 omdr.
Mål (l/b/h): 472/174/144 cm
Vægt: 1.320 kg
0-100 km/t: ? sek
Topfart: 177 km/t

Konstruktion

4-dørs sedan med motor placeret foran på langs, baghjulstræk, 5-trins gearkasse, skivebremse på alle hjul, 2-kreds bremsesystem

Retro TV

1972 Volvo 164


Volvos nye topmodel 164 blev præsenteret i 1969. En rolig og velafbalanceret motor, et ekslusivt interiør samt en ny front med et klassisk og eksklusivt design var faktisk noget nær den eneste forskel fra model 140. Konstruktørerne havde ganske enkelt taget den nye 140 og pyntet lidt på den - 164 var født.

Som 140-serien var 164 tung at se på. Den var blød i affjedringen, så de lige strækninger var de mest behagelige at færdes på. Ganske som ophavet var sikkerheden efter datidens norm ganske høj. Der var kollisionssikker ratstamme, skarpe hjørner og kanter var polstrede, og der var skivebremser på alle hjul, som virkede over et 2-kreds bremsesystem - noget unikt i 1969.

Selv om bilen var baseret på 140-serien, var der dog væsentlig forskel i køreglæden. Den større motor gav bilen det træk, som lillebror manglede. 164 var også bedre støjdæmpet, så bilen var langt mere afslappende at køre. Den lidt tunge styring blev afhjulpet i 1971, hvor 164 fik servostyring og samtidigt større hjul.

30A motoren fik i 1972 indsprøjtning, så effekten blev øget til 160 hk. Samtidigt tilføjes modelnavnet et “E”. I 1973 får 164E det største facelift i produktionsperioden, hvor kølergrillen bliver lavere, frontkofangeren bliver lige, og den nye bagende får store firkantede lygter. Indvendigt kommer et helt nyt instrumentpanel og rat, og air-conditioning bliver standard.

Modellen blev kun ændret lidt fra 1973 til bilen udgik af produktion i 1975, hvor den afløses af Volvo 260.

 / Sidst opdateret den 10. september 2022

Om Volvo

på vej...

Hvad skete der i 70'erne?

Biler fra 1970'erne
Samfundet i 1970'erne
Opfindelser 1951 - 1975

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark