Historie
Land: Tyskland
Pris: ? kr
Produceret: 1972 - 1978
Antal: 933.796
Tekniske data
4-cylindret rækkemotor
1.296 ccm
60 hk v/ ? omdr.
Mål (l/b/h): ?/?/? cm
Vægt: ? kg
0-100 km/t: 16,5 sek
Topfart: 145 km/t
Konstruktion
2-dørs sedan med motor placeret foran på tværs, forhjulstræk
Retro TV
1972 Audi 80
I sommeren 1972 kunne Audis chefdesigner Ludwig Kraus præsentere en helt ny Audi 80, som skulle afløse modelserien 60/70/75/80/Super 90, der var baseret på den gamle DKF F102. Motorpressen var ellevild, og Audi 80 blev straks et hit. Bilen blev årets bil i 1973 i Danmark, og på de knap 6 år den var i produktion, blev der solgt næsten 1 million eksemplarer.
Bilen var helt ny og havde ingen fælles komponenter med den gamle DKW F102, som hidtil havde dannet ramme for Audis mindste modeller. Ved præsentationen kunne den kun leveres som 2-dørs sedan, men fra 1973 kom der vanen tro et stort modeludvalg. Motorerne kunne fås fra 60 til 100 hk, og karrosseriet kunne fås som 4-dørs sedan og en 5-dørs stationcar samt ekstra udstyrsversioner med betegnelsen L. Audi 80s platform blev senere brugt i VW Passat, som blev præsenteret i 1973.
Modeludvalget ændrede sig kun lidt fra 1973 og frem til 1978. Den kraftige GT model med 100 hk fik i 1975 benzinindsprøjtning, hvilket øgede effekten til 110 hk. Denne topmodel fik betegnelsen 80 GTE. I 1976 blev de runde forlygter erstattet af nye og mere moderne rektangulare forlygter. I 1978 blev 'årets bil 1973' erstattet af en ny Audi 80. Modelnavnet '80' udgik i 1995, hvor Audi A4 kom.
/ Sidst opdateret den 17. februar 2018
Om Audi
Den fjerde ring i Auto Union kom fra Danmark. Danskeren Jørgen Rasmussen var tiltrukket af den mekaniske udvikling i Tyskland, hvorfor han i 1904 slog sig ned i Chemnitz. Virksomheden, som han etablerede, beskæftigede sig hovedsageligt med dampmaskiner, men forbrændingsmotoren havde fanget hans opmærksomhed... læs mere
Hvad skete der i 70'erne?
Biler fra 1970'erne
Samfundet i 1970'erne
Opfindelser 1951 - 1975