Porsche - der ergebnis: sportswagen der welt

Den første bil, som bar navnet Porsche blev en sensation, da den blev præsenteret i Paris i 1900. Bilen blev kaldt Lohner-Porsche og var batteridrevet! Elektromotoren var designet af Ferdinand Porsche, som dengang kun var 25 år gammel. Hans chef, Mr. Lohner, udtalte til pressen; "Porsche er ung, men han har en stor karriere foran sig, og I vil høre meget mere til ham".

Østrigske Daimler Motor Co. fik hurtigt øjnene op for den unge opfinder og i 1906 hyrede virksomheden ham som ny teknisk chef. I de næste to årtier stod Ferdinand Porsche bag store successer både designmæssigt, men også i motorsporten markerede Daimler-Benz sig. I 1923 blev han forfremmet til chefingeniør. Porsche's sidste produktioner ved Daimler-Benz er de kendte Mercedes-Benz S,SS og SSK.

Brudet med Mercedes-Benz kom, da Porsche på et bestyrelsesmøde i Daimler-Benz fremlagde ideen om en lille masseproduceret Mercedes, som alle havde råd til. Her fik han for første gang et nej til sine ideer. Frusteret over virksomhedens konservative holdning, valgte Ferdinand Porsche at forlade Daimler-Benz for at starte for sig selv. Den 6. marts 1931 havde Porsche rejst den nødvendige kapital og startede Porsche Konstruktionburo für Motoren-Fahrzeug-Luftfahrzeug und Wasserfahrzeugbau i Stuttgart, Tyskland. Selv om virksomheden også skulle udvikle komponenter til fly og skibe, blev virksomhedens primære mål dog hurtigt at konstruere en bil, som alle havde råd til. Bilen, som ingeniørerne arbejdede på op gennem midten af 30'erne, skulle blive den udødelige Folkevogn.

I 1946 begynder sønnen Ferry Porsche og datteren Louise Piech at arbejde i virksomheden og sammen med deres far, og sammen begynder de at udvikle en sportsvogn på basis af folkevognen. Bilen skulle have samme luftkølede 4-cylindrede boksermotor, dog med højere ydelse. Resultatet blev den legendariske Type 356. Bilen var let og aerodynamisk og med motoren placeret bagerst foran bagakslen, fik bilen unikke køreegenskaber for den øvede racerkører.

Ferdinand Porsche døde i 1951 efter at have oplevet hans drøm om en Porsche sportsvogn blive virkelighed. Konceptet fra denne Type 356 er det samme, som stadig kan opleves i Porsche 911.

Porsche ejes i dag af VW.



 / Sidst opdateret den 13. marts 2018

Fakta

Navn: Porsche

Land: Tyskland

Grundlægger: Ferdinand Porsche

Grundlagt: 1900

Status: ejet af Volkswagen

Bilerne

1950 Porsche 356

1957 Porsche 356A

1961 Porsche 356B

1963 Porsche 901

1967 Porsche 912

Retro TV

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark