Historie

Land: Italien
Pris: ca. 550.000 kr
Produceret: 1976 - 1985
Antal: 1936 (512/512i)

Tekniske data

12-cylindret boxermotor
4.942 ccm
360 hk v/ 6.800 omdr.
451 Nm v/4.600 omdr.
Mål (l/b/h): 440/183/112 cm
Vægt: 1.4000 kg
0-100 km/t: 5,0 sek
Topfart: 302 km/t

Konstruktion

2-dørs coupé med centermotor placeret på langs, baghjulstræk

Retro TV

1976 Ferrari 512 Berlinetta Boxer


Lamborghini Miura betog publikum. Centermotoren gav køberen en fornemmelse af racerbil, og det futuristisk design var befriende anderledes. Ferrari havde mistet tronen som den foretrukne italienske sportsvogn. Ferrari var nødt til at udvikle en ny sportsvogn, som i højere grad overførte racerbilernes set up til gadebilerne.

Berlinetta Boxer blev første gang præsenteret i Torino 1971. Bilen var lille og kompakt, og den lille kabine var en anelse for trang og lagde ikke op til længere ture. Pininfarina arbejdede videre med prototypen, og i Paris to år efter kunne de præsentere en noget anderledes Ferrari end verden var vant til. 365 GT4 Berlinetta Boxer var den første serieproducerede Ferrari med centermotor. Scaglietti producerede karrosseriet i stål, undtaget døre, motor- og forklap, som var i aluminium for at reducere vægten. Enkelte beklagede ændringen fra frontmotor til centermotor, men de fleste var enige om, at Berlinetta Boxer var en imponerende sportsvogn.

Tre år efter var Ferrari klar med den opdaterede 512 Berlinetta Boxer. Med større slagvolumen og et følgende større moment, var motoren blødere og nemmere at køre. Momentet var stort over et større omdrejningsområde end i den mindre 365, hvorfor Ferrari 512 kunne køres stille og roligt, selv i bytrafik. Designet var uændret, dog var frontspoileren ført rundt til forhjulene.

I 1981 kom den sidste model af Berlinetta Boxer. Modelnavnet 512i indikerede, at de fire karburatorer var erstattet af en Bosch K-jetronic elektronisk benzinindsprøjtning. I 1984 kom afløseren Testarossa.

 / Sidst opdateret den 11. marts 2018

Om Ferrari

Den 30. december 1947 kunne verdens første "private" Ferrariejer, Gabriele Besana, forlade fabrikken med en model 166 med serienummer 002C. Overgangen til også at konstruere biler til gadebrug bliver Ferrari's overlevelse. Pengene begynder at strømme ind og der kan afsættes flere ressourcer til nye designs, som i 50'erne og 60'erne bliver Italiens... læs mere

Hvad skete der i 70'erne?

Biler fra 1970'erne
Samfundet i 1970'erne
Opfindelser 1951 - 1975

Følg klassiskebiler.dk
klassiskebiler.dk handler om..

...klassiske biler i alle afskygninger men mest dem, som ungdommen, familier og bedsteforældre rent faktisk havde råd til at købe og køre i. Ferrari, Rolls-Royce og Lamborghini er fantastiske biler, men faktum er, at de var til de få, og de bidrog heller ikke til ret meget andet end glittede plakater på drengeværelserne. Nej, det var biler til masserne som rykkede bilhistorien fremad, og det er der, de spektakulære personligheder og opfindelser findes.

Kontakt
  • Skriv på facebook

    Adresse:
    5250 Odense SV
    Danmark